Kurser I selvforsyning og Permakultur.
Følgende Kurser udbydes i 2025
Kurserne afholdes på Radstedgaard.
Østerbyvej 35 B, 4990 Sakskøbing, (Lolland) men kan efter aftale afholdes i en have nær dig.
-Se beskrivelsen af de enkelte kurser herunder
Kursus : Køkkenhave - fra græs til grøntsager.
Afholdes : søndag 22/6 klokken 10 - 15.
Kontakt mig hvis tid og klokkeslæt ikke er optimalt.
Pris : 500 kr. pr deltager
Har du planer om at anlægge en køkkenhave, eller ønsker du bare at få mere ud af din køkkenhave. - så er dette kurset til dig.
Lær om hvordan du anlægger bede.
Lær om gravefri dyrkning, hvor du minimerer lugearbejdet.
Lær om kompostens mange fordele.
Lær om forspiring, og udplantning.
Lær om livet i jorden.
Kurset tilpasses efter kursisternes erfaring, alle er velkomne uanset om du har stor eller lille erfaring.
Skovhave Kursus.
Afholdes : søndag 6/7 klokken 10 - 15.
Kontakt mig hvis tid og klokkeslæt ikke er optimalt.
Pris : 500 kr. pr deltager
Drømmer du om en skovhave ?
På dette kursus kan du lære mere om hvad en skovhave er.
Lær om flerårige grøntsager og urter, og kvælstoffikserende træer.
Lær hvordan du strukturerer anlæggelsen af en skovhave
Lær hvordan du anlægger bede, så du minimerer arbejdet.
Du vil også i nogen grad kunne købe flerårige planter og frø, og få henvisninger til gode forhandlere af træer og buske til skovhaven, så du kan anlægge din egen skovhave.
På Radstedgård har vi anlagt en skovhave på 2500 m2, de ældste træer og buske er 8 år gamle, og du kan opleve både nye og gamle bede. - og dermed bedre forstå processen i det at anlægge en skovhave.
Kursus : Introduktion til Permakultur
Afholdes : søndag 17/8 klokken 10 - 15.
Kontakt mig hvis tid og klokkeslæt ikke er optimalt.
Pris : 500 kr. pr deltager
Permakultur handler om hvordan vi skaber forbindelse, og samspil mellem mennesker, dyr, og planter. - I stedet for at udelukke dræbersneglen og skvalderkålen fra haven, kan vi integrere dem som ressourcer i haven som mad til ænder, og materiale til komposten og derigennem skabe en frodig, levende og produktiv have.
Dette kursus vil gøre dig klogere på dette samspil.
Kurset indeholder både teori og masser af praktiske eksempler fra haven hvor teorien er anvendt.
Kursus : 1 til 1 , undervisning, hjemme hos dig i din have.
Afholdes : efter aftale
Prisen er 1200, - kr. for 8 timer på 1 dag + kørselsudgifter.
Jeg kører på Lolland Falster og Sjælland.
Med udgangspunkt i din have og dine behov hjælper jeg dig med at komme videre med din have, her kan vi fx snakke om placering og anlægning af bede, hvordan du lærer at lave kompost, forspiring, eller hvad der nu giver mening i forhold til din have og dine drømme.
Har du et større projekt i tankerne, hjælper jeg dig også gerne med ideer, og støtte til at designe dit eget projekt.
Du hyrer mig for en dag, og jeg hjælper gerne med det praktiske arbejde hvis det er det du har brug for.
Foredrag, undervisning i Permakultur, bæredygtighed, selvforsyning, havebrug.
Jeg har afholdt foredrag for forskellige haveforeninger, undervist på Højskoler, og afholdt kurser i Permakultur både i Danmark og i udlandet. Jeg tilbyder også rundvisning på Radstedgaard med fokus på det selvforsynende og bæredygtige liv.
Tag kontakt og lad os tale om hvad du har brug for.